Hvis du får pludselige opstået tand problemer skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi sammen kan vurdere om du skal tilses af en tandlæge samme dag eller om du skal have en ny tid.
Ring 64 41 55 80
Udenfor vores normale åbningstider skal du kontakte:
Ved mindre tandskader og tandpine: Tandlægevagten 9944 0809
Ved akut tandskade i forbindelse med en ulykke: Tandskadevagten 7011 0707
Der er mere information nedenfor og på Region Syddanmarks hjemmeside.
Tandlægevagtens hjemmeside https://www.regionsyddanmark.dk/wm211080
Tandskadevagtens hjemmeside https://www.regionsyddanmark.dk/wm254809
Tandlægevagten
Hvis du får brug for akut tandlægehjælp uden for vores åbningstid, kan du kontakte tandlægevagten på telefon 9944 0809.
Tandlægevagten udfører nødbehandlinger, som ikke kan vente, til vi åbner igen. Det kan for eksempel være smertebehandling og akut behandling i forbindelse med tandpine, mindre skader på dine tænder og tabte fyldninger.
• Du kan ringe til tandlægevagten og bestille tid lørdage, søndage og helligdage fra klokken 9 -12 i en af regionens to tandklinikker.
• Du skal møde ind til behandling mellem klokken 10 og 12 efter nærmere aftale pr. telefon. Færdigbehandling kan foregå efter kl. 12 afhængig af opgavens omfang og travlheden på klinikken.
Du kan blive behandlet hos tandlægevagten to steder i Region Syddanmark:
Tandlægevagten Fyn
Den Regionale Tandpleje
Heden 7, 3. sal
5000 Odense C
Find vej
Tandlægevagten Syd- og Sønderjylland
Den Regionale Tandpleje
Sundhedshuset Sct. Joseph
Nørregade 63 A
6700 Esbjerg
Find vej
Betaling
Tandlægevagten drives efter sygesikringsoverenskomsten. Det vil sige, at bopælskommunen betaler for behandling af børn og unge under 18 år, som er danske statsborgere. Voksne betaler selv for behandling og skal desuden betale et tillæg for at blive behandlet uden for den almindelige åbningstid.
Prisen vil minimum være 900 kroner på lørdage samt jule- og nytårsaftensdag og minimum 1.202 kroner på søndage og helligdage. Du skal forvente at afregne med tandlægevagten med det samme. Den nøjagtige pris afhænger af den behandling, du får.
Tandskadevagt
Får du en akut tandskade i forbindelse med en ulykke uden for vores åbningstid, kan du ringe på 7011 0707 for at få behandling.
Hvis du for eksempel har slået en tand ud i forbindelse med en ulykke, eller har skadet dine tænder uden for tandlægens almindelige åbningstid, kan personalet på sygehusenes skadestuer i Odense, Esbjerg, Vejle og Kolding tilkalde en tandlæge, der kan behandle dig på skadestuen.
Behandlingen er dækket af sygesikringen.
Det er vigtigt at du ringer først.
Behandling
Her kan du få behandlet ulykkesbetingede tandskader:
• Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Find vej
• Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Find vej
• Sygehus Lillebælt Vejle, Beriderbakken 4, 7100 Vejle Find vej
• Sygehus Lillebælt Kolding, Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Find vej
Mindre tandskader
Mindre tandskader og tandpine behandles i Tandlægevagten.