Kæbeleds problemer kan opstå i alle aldersgrupper. Undersøgelser viser, at kvinder har 3-8 gange større risiko for at udvikle symptomer end mænd. Hvorfor der ses denne store forskel er det imidlertid vanskeligt at forklare. Symptomer:
Ømhed fra tyggemuskler og kæbeled
Lyde fra kæbeleddet – f.eks. “knæk” og “klik” ved åbning og lukning
Smerte ved bevægelse af underkæben
Indskrænket gabeevne
Låsning af kæbeleddet – kæbeleddet går af led
Lyde fra kæbeleddet er hyppige, og forekommer oftest i form af knæk eller klik ved tygning. ”Knæk”lyden kan med tiden ændre sig til en mere skurrende “gruset” lyd. Ofte vil lyddannelse fra kæbeleddet give anledning til bekymring.
Behandling
Behandlingen afhænger selvfølgelig af årsagen til lidelsen og lidelsens art. Det er vigtigt at behandlingen startes skånsom som muligt. Oftest vil behandlingen tage udgangspunkt i en række muskelafslappende massage, instruktioner i selvbehandling, ledøvelser, vejledning i kosten. Evt. bidskinnebehandling. Ved vedvarende problemer med smerter og akutte opstået smerter henviser vi til OUH.